Logistik
Priserne på lægemidler i Danmark ændrer sig hver 14. dag. Alle medicinpriser er i udbud og producenterne ”konkurrerer” indbyrdes om, hvilket firma der kan tilbyde det samme lægemiddel til den laveste pris.
Priserne på lægemidler i Danmark ændrer sig hver 14. dag. Alle medicinpriser er i udbud og producenterne ”konkurrerer” indbyrdes om, hvilket firma der kan tilbyde det samme lægemiddel til den laveste pris.
Apotekerne har pligt til at tilbyde kunderne det billigste lægemiddel. Dette kaldes ”substitution”. Fra gang til gang kan det derfor være meget forskelligt hvordan medicinen ser ud og hvad produktet hedder, når kunden får det udleveret. C2-programmerne understøtter apoteket i at kunne tilbyde kunden det billigste alternativ samt informere om diverse prisforskelle mellem præparaterne.
Taksten, de ”officielle” medicinpriser, indlæses på apotekerne hver nat. Priserne på lægemidler er derfor de samme på alle landets apoteker. Priserne på apotekets andre varer, såsom mærkevarer, bliver indlæst fra apotekets grossister. Priser og anden nyttig information omkring alle apotekets varer findes i C2 Lagerkartoteket. Heraf fremgår bl.a. varens indkøbspris, varens udsalgspris, dens lokation (hvor på apoteket den findes), samt bestillings- og ordrehistorik for hver enkelt vare.
Det er også her, der kan oprettes kampagner, hvis apoteket f.eks. ønsker at sælge udvalgte varer/varegrupper til en reduceret pris i en nærmere angivet periode. C2-lagerkartoteket kan også tilgås af apotekets grossister. Grossisterne kan herfra holde øje med hvor meget apoteket sælger af et givent lægemiddel - og herudfra sørge for at apoteket altid har den rette medicin på lager i de rette mængder. Grossisterne kan herfra oprette og bogføre ordrer uden at apoteket behøver at foretage sig yderligere.