I apotekets C2-debitorkartotek håndteres alle apotekets debitorer.
Det kan f.eks. være konti til apotekets ”almindelige”, private kunder, men det kan også være diverse kommunale institutioner eller sygesikringen.
Fra C2s debitorkartotek fremsender apoteket regninger direkte til kommuner og regioner. Disse bliver opkrævet via EAN nummer.
Apotekets debitorer kan vælge at tilmelde deres betalinger til PBS og via C2 Debitorkartotek opkræves disse en gang månedligt. Fra C2 Debitorkartotek kan man også vælge i stedet af fremsende girokort til apotekets kunder eller man kan tilmelde sig C2Pay-løsningen.
C2Pay er en opkrævningsløsning som giver apoteket mulighed for at opkræve kunden så snart produktet bliver udleveret. Efter aftale med kunden, tilsendes kunden et tilmeldingslink pr. e-mail og derfra opretter kunden sig med sine kortoplysninger.
Apoteket har således mulighed for at trække betaling for medicinen på kundens kort i forbindelse med udlevering.